Kogekunsten og Jan Fruergaard

Kogekunstens køkken, koncept og madfilosofi er enkel og ligetil – mad tilberedt med sjæl, intensitet og ærlighed.

Vi er en madkonsulent-virksomhed, et bæredygtigt madværksted, madskole, iværksætter-rådgivning, og madleverandør mm

———————————————————

Bag Kogekunsten står Jan Fruergaard –  passioneret iværksætter, madkunstner og formidler.
Gennem mere end 30 år har han kreeret og serveret flotte innovative madoplevelser i sit virke med catering, restaurant, café, streetfood, madskoler og meget mere.
Fokusset i Kogekunstens køkken er at kreere sanseoplevelser, der rammer både det visuelle, smagen og hjertet.

———————————————————-

Vi har en vision om et bæredygtigt madunivers hvor der tænkes i helheder og holistiske sammenhænge – hvor fødevareproduktion, gastronomi, ernæring, sundhed, livsstil, økologi og bæredygtighed udvikler sig og fungerer i samspil – og er indbyrdes afhængige.

De 17 verdensmål indgår naturligt både i Kogekunstens  bærende grundlag og i vores konsulentarbejde med andre virksomheder, institutioner og relaterede projekter.
Vi ser verdensmålene som en løftestang for innovation frem mod helt konkrette og reelle løsninger i branchen. Løsninger der både gavner den økologiske og økonomiske bundlinje og verden omkring os.

———————————————————

Vores tilgang og forståelse er undersøgende og er samlet optaget ernæring, fødevarer og madproduktion. Hvordan dyrker og producerer vi vores råvarer? Hvad gør vi med maden, og hvad gør mad ved os og vores fællesskaber? Hvordan vi bruger vi maden kulturelt, socialt, ernærings- og følelsesmæssigt?

Kogekunsten er et hjerterum i ordets bogstaveligste forstand – vi bruger køkkenet, madoplevelserne og måltiderne til at skabe nærværende og kontaktfulde relationer og nye sociale samtaler.